Højskoleeftermiddag

Det er ikke kun dig selv og dine egne beslutninger, der får betydning for din livsbane og dine holdninger. Under et møde, i skolen, på arbejdspladsen, på en rejse - i mange sammenhænge - møder du mennesker, som kan ændre dit liv og din opfattelse i markant retning, ofte uden at du i situationen er bevidst om det.

I foredraget fortæller jeg om mennesker, jeg har mødt lige fra ungdommens dage og til nu - mennesker, som har fået afgørende betydning for mine holdninger og mit livsforløb. Personkredsen tæller såvel "de stille i landet" som mennesker, der er kendt i offentligheden.

Der kan evt. være mulighed for at stille spørgsmål og indlede en samtale på baggrund af foredraget.