Juleophold 2017

Vi skal sammen holde en traditionel dansk jul med alt hvad det indebærer af mad, vin, gløgg og æbleskiver, julekager og juleunderholdning. For de gæster, der har lyst, er der mulighed for at deltage i julegudstjenesten i Saxild Kirke. Der er naturligvis også mulighed for at forbrænde julesulet i vores træningslokaler og ved spadsereture langs stranden. Alle gæster medbringer en lille gave til ca. 75 kr. Juleopholdet arrangeres og gennemføres af Saxild Strands medarbejdere i samarbejde med frivillige. Hvis du har lyst til at være frivillig, kontakt da Henrik Woer på 86554055 eller via mail på :henrik@saxild-strand.dk. Første dag møder du mellem klokken 09.30 og 10.30, og sidste dag slutter opholdet efter frokost. Afrejse senest kl. 14.00. 5 dage, 4 overnatninger. Hold 17-52