Kurophold

På dette kurophold søger vi at genskabe noget af stemningen fra badehotellet, idet vi kombinerer Saxild Strands sædvanlige tilbud, f.eks. motion og vejledning fra husets fysioterapeuter, med muligheden for velvære og selvforkælelse. Inkluderet i prisen er således fem gange en halv times massage og fri adgang til at nyde udsigten over Saxild Bugt fra det udendørs spabad. Der er naturligvis rig mulighed for at bade i bugten - også hvis du har brug for en hjælpende hånd. Udover dette er du velkommen til at deltage i vores kulturelle tilbud samt foredrag om sundhed og velvære. I tråd med tidligere tider på badehotellet serverer vores kokke mad der tager udgangspunkt i det traditionelle danske køkken. Hvis vejret tillader det, vil vi i løbet af ugen servere grillmad på terrassen. Første dag ankommer du mellem klokken 09.30 og 10.30, og sidste dag slutter opholdet med brunch. Afrejse senest kl.12.00. Prisen er inkl. kost og logi, linned og håndklæder, kulturelle tilbud, fem gange en halv times massage samt fri adgang til spabadet i dagtimerne. 7 dage, 6 overnatninger. Hold 18-27