Leonora Christina Skov

Om at vokse op som den ensomme Christina i en familie, hvor mor endelig ikke må græde, og far endelig ikke må blive vred, og om at flytte til København og genskabe sig selv som forfatteren Leonora, der til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. "Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem", siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst over.

I foredraget fortæller Leonora om den voldsomme skriveproces, når man smider fiktionens forklædninger og skriver om virkelige mennesker. Om at miste det hele og finde sig selv, og om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed selv lang tid efter hendes død.

Et levende og engageret foredrag krydret med oplæsning og spørgsmål fra salen.

Arrangementet er lavet i et samarbejde mellem FOF Odder og Odder Bibliotek