Med håbet som drivkraft

Bogen "Med håbet som drivkraft" er Villy Søvndals personlige beretning fra det globale, politiske maskinrum, som han fik indsigt i som udenrigsminister. I bogen fortæller den tidligere SF-formand historien om en nøjsom opvækst i Vestjylland, om store rejser ud i verden som ung, og han inviterer læseren ind bag facaden i international politik.

I sit foredrag går Villy Søvndal imod det dystre billede af verden, som den offentlige debat tegner i disse år, og tager i stedet udgangspunkt i det faktum, at verden aldrig har bevæget sig fremad med så store skridt som nu.