Michle Bellaiche - Om at være pårørende

Mich. Op mod 400.000 danskere er nære pårørende til en person, der har en demenssygdom.

Gå ikke glip af dette ærlige og sårbare, men også livsbekræftende foredrag med TV-værten Michle Bellaiche, der står bag TV2-dokumentaren, Når hjernen svigter.

Michle Bellaiche taler åbent om, hvordan hun opdagede sin mors begyndende tegn på demens, hvordan hun og familien i lang tid benægtede det, og hvad hun KUNNE have gjort for at hjælpe sin mor til et bedre liv med demens.

I dette meget rørende foredrag kommer du helt tæt på de svære situationer og følelser, der kan fylde hos de pårørende til personer med demens. Du får konkrete tips til, hvordan du kan hjælpe både personen med demens og dig selv til en bedre hverdag med færre bekymringer og frustrationer.

Du lærer om nogle af de forskellige former for demens, der findes og så får du viden om, hvad du selv kan gøre for at undgå at blive ramt af den hastigt voksende sygdom. For faktisk kan en tredjedel af alle demenssygdomme forebygges uden brug af medicin.

Der vil være mulighed for køb af vin og vand til arrangementet