Påske på Odder Museum

Påske på Odder Museum

At klippe gækkebreve og male påskeæg er en hyggelig påsketradition. På Odder Museum kan du fra næste weekend og i selve påsken sammen med venner og familie fornøje jer med klipperi, male æg og hygge i Caféen på museet. Dog kan du kun komme til at male æg i selve påsken.

Og så kan du også få nogle af historierne om påskens traditioner.

Ja, hvornår er det egentlig påske? Det er påske første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det blev besluttet på et kirkemøde i år 325.

Gækkebreve

En vintergæk,
en sommernar,
en fugl foruden vinger,
en lille ven,
som har dig kær,
en kærlig hilsen bringer.

En tradition før selve påskedagene har været at lave gækkebreve. Gækkebreve har været kendt i Danmark helt tilbage i 1600-tallet, hvor de blev kaldt bindebreve. At gække er det samme som at drille, og idéen var det samme dengang som nu - kunne man ikke gætte afsenderen inden tre dage, skulle der bødes med et lille gilde, et kys eller et påskeæg.

At spise æg til påske er en gammel tradition

For de fleste er æg - både hønseæg og chokoladeæg - forbundet med påsken. Hønseægget har været en del af påsken i Danmark siden 1600-tallet.

Hønsene begyndte at lægge æg igen omkring påsketid, efter at de ikke havde lagt æg i den mørke vintertid. Der kom mange æg på det tidspunkt, også fordi man heller ikke havde spiste æg i fasten i tiden inden.

I påsken blev det mange steder en tradition, at man påskelørdag, som også blev kaldt "skiden lørdag", da det var den dag, der blev gjort rent til påsken, spiste skidne æg - hårdkogte æg i sennepssovs. Påskemaden påskedag kunne være en klassisk æggekage med flæsk.

Æggelege og at male æg

Æggene blev også brugt som gaver til tjenestefolkene. Ofte blev de kogt i for eksempel løgskaller, som giver æggene en flot gylden farve, og derefter poleret for at få dem til at skinne. Nogle gange blev de yderligere dekorerede ved at ridse i skallen på de farvede æg eller ved at tegne mønstre.

Tjenestefolkene brugte ofte at lege med æggene, før de blev spist. Der findes forskellige æggelege, og en af dem går ud på at ramme de andres æg, mens man triller dem ned ad en græsskråning, eller man kunne konkurrere om, hvis æg, der trillede længst.

En anden leg var at "pikke æg". Man slog den spidse ende af sit eget æg imod modpartens. Den, hvis æg gik i stykker, havde selvfølgelig "tabt". Op til påske kunne man se børn gå rundt og "synge for æg", for at samle påskeæg til at lege med i helligdagene.

Omkring 1900 kom en ny tradition til landet, idet vi begyndte at importere sukker-æg og chokoladeæg fra Tyskland. De blev populære i 1920erne og 30erne og fik deres gennembrud efter anden verdenskrig, da søde sager atter kom på markedet efter mange år med rationering.

At male æg og hænge dem op på grene er stadig en tradition i mange familier.

Ud over den verdslige forklaring på, at æg hører påske til, er der også symbolske forklaringer. Det hænger blandt andet sammen med, at ægget - livskraften - i kirken er et symbol på Jesu opstandelse: Kyllingen, der bryder ud igennem skallen, symboliserer opstandelsen.

Påskeharen

Påskeharen er ikke en særligt gammel dansk tradition. Påskeharen som tradition er et dyr, som er indvandret fra Tyskland. Den hoppede først over grænsen i Sønderjylland i begyndelsen af 1900-tallet. Her har haren nogle steder har været i sving som æggegemmer. Det førte til en ny leg, hvor æggene blev gemt i gærder, under buske eller i harelejer, og hvor børnene skulle så finde de æg, som "haren" havde efterladt