På flugt i Sibirien - Foredrag med Rane Willerslev

Rane Willerslev fortæller i dette foredrag om sine oplevelser som pelsjæger i Sibirien. Om sit idealistiske pelsprojekt, der havde til formål at gøre op med århundreders udnyttelse af de sibiriske zobeljægere. Det var planen, at jægerne skulle sælge deres skind direkte til pelsauktionen i Danmark uden om de korrupte mellemmænd.

Projektet behagede imidlertid ikke den russiske mafia, der fik udstedt en arrestordre på Rane Willerslev. Han måtte flygte ud i tajgaen, hvor jagten er et spørgsmål om liv eller død, og han overlevede kun ved et lykketræf sit langvarige eksil i et af verdens koldeste områder.

Arrangementet er lavet i et samarbejde mellem FOF Odder og Odder Bibliotek