Silver & Blue

Dette overflødighedshorn af solister og sanger. I årene 2017 og 2018 spillede den aarhusianske trio Thomsen - Nello - Hansen og Kenn Lending Blues Band mere end 20 dobbelt-koncerter, hvor højdepunktet var en finale med begge bands samtidig på scenen.

Dette overflødighedshorn af solister og sangere sammen var så stor en succes og samtidig så sjovt for de medvirkende, at da idéen med dobbelt-koncerterne havde udspillet sin rolle, lå det lige til højrebenet at fortsætte netop den del - i et helt nyt orkester

Nemlig SILVER & BLUE

Den dynamik der opstår, når 3 sangere er i samme band, er helt speciel. Der bliver hygget og drillet gensidigt respektfuldt og inspirationen og det musikalske udtryk ender knivskarpt, ingen vil lade nogen noget tilbage at ønske.

Og når en sanger "kun" synger ca 1/3 af repertoiret, kan han vælge de allebedste fra listen og samtidig profilere sit udtryk i forhold til de to andre. Og det var netop hvad der skete under "dobbelt-koncerterne".

Og præcis hvad der sker i SILVER & BLUE.

Musikken er først og fremmest "The Blues", og bandet og de tre frontfigurer kommer hele vejen rundt i deres fortolkninger af både gamle klassikere og egne kompositioner