Boblerne

Boblerne

Et andet element i udsmykningen efter Raupach var Gavlen, et malerisk projekt med mange ord og sjove vendinger, udført i samarbejde mellem forfatter Per Højholt og kunstmaler Poul Pedersen. Gavlen udstillede i bunden navnene på samtlige de børn, der gik byens børnehaver dengang i 1982.

Gavlen er i 2003 blevet tilladt overmalet i forbindelse med renovering af bygningen – der var ikke penge på budgettet til at genopmale den spøjse ord-gavl.

I samme omgang skabte Erik Nyholm seks blå "bobler" til nedstøbning i jorden. Boblerne blev i efteråret 1979 placeret i et lille anlæg med lave bøge, der i praksis skjulte dem for alle undtagen de mest stedkendte kunstnydere. En af boblerne blev ødelagt umiddelbart efter opstillingen, og nogle år senere blev endnu en boble knust.

De fire resterende Nyholm-bobler kan i dag ses på skråningen bag Restaurant Skovbakken. Her er de blevet flyttet frem på den synlige plads, de har fortjent. Men lidt for synlige, synes de mange kælkeentusiaster, som om vinteren kører ned ad Skovbakken.