Organisme

Organisme

Skulptur-turen i Odder nærmer sig nu byens centrum, hvor første stop er arealet ved kirke og bibliotek.

På plænen ved biblioteket ses granitskulpturen "Organisme", fremstillet af Ole Kristensen og opstillet 1990. Skulpturen er udlånt og betalt af Statens Kunstfond, der jævnligt har betænkt Odder med kunst.

Med sin sommerfugle-lignende "vinge" er skulpturen et godt eksempel på den elegance og lethed, som en dygtig billedhugger kan frembringe i et utilnærmeligt, tungt og hårdt materiale som granit.