Strømmen på Gavlen

Åløbet

For enden af Odder Gågade lå engang en større handels- og produktionsvirksomhed, Raupachs Gård. Da gården under stor lokal tumult blev nedrevet i 1978, opstod et gabende hul i husrækken, og de blottede gavle indbød til at blive udsmykket.

Resultatet blev tre værker, hvoraf det mest markante er Erik Nyholms "Strømmen på Gavlen", et mageløst keramisk åløb, der snor sig op ad husgavlen i blå og grønlige nuancer. Værket er bestilt af Odder kommunes kunstudvalg.