Fuglekikkeri / ornitologi

Vi følger fuglenes efterårstræk sydpå mod mildere himmelstrøg. Vi skal se dem på vinterkvarter langs kyster, ved søer og i det åbne vinterlandskab. Vi skal opleve fuglenes forårstræk nordpå og ankomst til ynglepladserne, alt sammen til den symfoni af sang de fylder landskabet med. Kurset foregår udendørs på ekskursioner på Sjælland, i Skåne og evt. Møn, hvor vi besøger en række smukke lokaliteter der repræsenterer alle vores landskabstyper. Undervejs på turene gennemgår vi fuglenes kendetegn, deres sang og forskellige kald, deres adfærd, levevis og meget af alt det andet vi kan være nysgerrige omkring. Turene foregår med deltagerne egne biler som transportmiddel. Ekskursioner: Hvis intet andet aftales, er mødested og -tid altid p-pladsen Østervangskolen, Astridsvej i Roskilde kl 07.00 for heldagsture på weekendage,dog kl 08.00 den 30/1 og 27/02og kl 17.30 forårsaftenturen 05/05. Turmål er vejledende og kan blive ændret hvis vejret eller fine fuglemuligheder andre steder fortæller at vi bør ændre turmål. Vejrforhold som is, sne eller evt. andet kan gøre en aflysning af dagen tur aktuel. Så finder vi en erstatningsdag. 2020: Lørdag 03/10: Turmål: Falsterbo halvøen i sydvest Skåne Lørdag 31/10: Efterårstræk Lørdag 28/11:Søerne i Skåne 2021: Lørdag 30/01:Nordvest eller sydvest Sjællan Lørdag 27/02:Sydvest eller nordvest Sjælland Søndag 28/03: Øst Skåne med bl.a. Traner ved Pulken Lørdag 24/04:Forårstræk Onsdag 05/05: Kl 17.30 aftentur med afslutning når mørket lægger sig. Lørdag 22/05: Kranke-Vomb området i Skåne Lørdag 07/08:Vadefugletur Lørdag 04/09: Efterårstræk På alle tur bør følgende medbringes: Tøj efter vejrudsigten men altid vindtæt tøj. Ved tvivl bør medbringes vandtæt tøj og fodtøj (ikke nødvendigt med gummistøvler). Desuden kikkert, notesbog, mad- og drikkevarer og godt humør. Ring altid hvis I er i tvivl om noget Tlf.40 31 95 31 Bedste hilsner Hans Meilstrup Er du folkepensionist og modtager ældrecheck eller er du førtidspensionister prisen kr. 1.200. Hold 140114