Opera ved Sondrup Strand

I år har sopranen Isabel Piganiol selskab af sopranen Kristine Becker-Lund og tenoren Per Jellum. Alle tre sangere mestrer den klassiske opera og operettegenren men har også stor erfaring i at tolke den nordiske sangskat. Ved klaveret kan vi igen i år opleve den svenske pianist Madeleine Sjöstrand.

Havet er temaet i år, så glæd jer til alt fra havfruen Rusalkas Sang til månen over Monica Zetterlunds Att angöra en brygga til Jussi Björlings glansnummer Till Havs.

Efter koncerten inviterer vi til fællesspisning, hvor man enten kan nyde egen picnickurv eller købe Opera-menu (skal bestilles i forvejen).

Der opstilles borde og bænke til de gæster, der køber menu. Øvrige gæster tilrådes at medbringe picnictæppe eller klapstol. Medbring desuden service til eget forbrug samt drikkevarer (dette gælder alle, da buffeten kun består af mad).

Læs mere om koncerten og menuen