Smag på Fjordlandet - Herthadalen

🌼 AKTIVE SMAGSOPLEVELSER I FJORDLANDET - RESTAURANT HERTHADALEN 🌼

Kom med på denne hyggelige og aktive smagsoplevelse i Nationalpark Skjoldungernes Land. Skøn guidet vandretur ad Skjoldungestien krydsende igennem Boserup skov, udover landskabet via Svogerslev og langs søen, videre til den gamle by i Lejre med Kongehallerne, skibssætningen og gl. Kongsgaard og slutteligt mod stop i Herthadalen hos hæderkronede Restaurant Herthadalen. Vi bliver budt indenfor i de fantastiske rammer som Restaurant Herthadalen tilbyder og får en kort introduktion til stedet, historien og den skønne frokost af lokale råvarer fra Fjordlandet efter sæsonen. Med frokosten kommer en lokal øl/vand efter ønske.

Ren nydelse

Vores lokale guider sikrer dig maksimal nydelse uden fokus på vandrekortet og krydrer turen med indblik i de lokale steder og historier. Undervejs kommer vi forbi alsidig natur, søer og velbevarede landsbyer.

Pris

Kr. 495,- pr. person. Inklusive lokal guide som viser vejen og samtidig fortæller om området der passeres, i passende doser. En kort beretning om Herthadalen, stedet og restaurantens dyrkning og brug af lokale råvarer i dagligdagen. En let frokost af lokale råvarer fra Fjordlandet efter sæson og akkompagneret af en lille øl eller vand efter ønske. Transport retur til Lejre station eller Roskilde havn, efter ønske.

Hjemtransport:

1 time efter frokosten er serveret er det muligt at køre med retur til Roskilde havn, eller stå af ved Lejre station og toget mod Roskilde. Fra Lejre station går toget mod Roskilde og København. Evt. billet til toget er ikke inkluderet.

Mødetid: kl. 8:45

Mødested: Roskilde Havn, Vindeboder 3 - Ved Danhostel. Tæt på Roskilde station og med gratis parkering på havnen.

Varighed: 5 timer inkl. pauser og frokost - 14,5 km i afslappet tempo.

Sværhed: 3 ud af 5 støvler, alle kan deltage

Medbring: Tøj & sko efter vejret til en aktiv tur, en fyldt drikkedunk og energibarer ved behov.

Arrangør: Outdoor Adventures & Restaurant Herthadalen

Spørgsmål stilles til Lars på telefon 5389 0585

*🌤* Velkommen udenfor! *🌤*

Betaling: Beløb overføres til Mobilepay 20325 ved tilmelding. Først når betaling er modtaget er tilmelding endelig. Fuldt beløb refunderes hvis turen aflyses, ellers ingen refundering. Skriv "Smag på Fjordlandet 22/5" ved betaling

Kr. 495,- per person