Forebyggende hjemmebesøg

Hvad
Et forebyggende hjemmebesøg er et uopfordret tilbud om besøg til dig, der er fyldt 75 år. Formålet med besøget er at drøfte din aktuelle livssituation med henblik på at vurdere, hvad der skal til for at du kan udnytte dine ressourcer og bevare dit funktionsniveau længst muligt.

Samtalen kan fx handle om: 

  • Sundhed og forebyggelse som f.eks. kost, motion, rygning m.m. 
  • Bolig 
  • Interesser
  • Dagligdagen 
  • Familie og netværk 
  • Sygdom

Hvem
Alle borgere, som er fyldt 75 år, tilbydes et forebyggende hjemmebesøg.

Pris
Tilbuddet er gratis.

Hvor
Besøget afholdes i dit hjem.

Hvem udfører tilbuddet
Du får besøg af en terapeut fra Borgerforløb.

Hvornår og hvordan
Kommunen kontakter dig pr. brev og foreslår, hvornår besøget skal foregå. Det er frivilligt, om du ønsker at tage imod tilbuddet om besøg.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Borgerforløb.