Adresse & Information

Adresse
Stenslund
Stenslund 6
8300 Odder
Tlf.: 87 80 37 01
Leder: Anni Andersen
Email: anni.andersen@odder.dk
Email: stenslundcentret@odder.dk
Hjemmeside: stenslundcentret.odder.dk

Stenslund er et af tre plejecentre i Odder Kommune. Centret ligger på en sidevej til Østermarksvej.

Stenslund er bygget i ét plan, med smukt anlagte gårdhaver og bebyggelsen er omgivet af et lukket haveanlæg med frugttræer, gangstier, græsplæner og blomsterbede.

Stenslund består af en administrationsbygning og 6 huse med i alt 54 lejligheder.

Specialenheder
Lejlighederne er fordelt i 3 huse med 8 lejligheder og 3 huse med 10 lejligheder. Husene er placeret således, at de 3 og 3 danner en vinkel
med fælles gårdhavemiljø.
Der er på Stenslund 18 boliger til borgere med svær demens sygdom samt 8 boliger til borgere med psykiatriske lidelser.

Administrationsbygningen
Kontorer for personale og aktivitetslokaler for Stenslunds beboere findes i administrationsbygningen.

Leve- og bomiljøet på Stenslund
Stenslund er opført som et leve- og bomiljø. 

Målet er at skabe et aktivt liv i de enkelte boenheder, hvor beboerne bevarer deres normale privatliv i langt højere grad, end man kan på almindelige
plejecentre.

På Stenslund bor borgere, der er afhængige af omfattende hjælp for at kunne klare den daglige tilværelse.
Denne hjælp bliver ydet, idet der samtidig bliver lagt stor vægt på, at den enkelte beboer får  mulighed for udnytte sine ressourcer.

Vi sikrer, at det nødvendige personale står til rådighed i både dag- og aftentimerne.

Alles trivsel på Stenslund fungerer i kraft af fleksible løsninger og åbenhed over for forandringer. Her er frihed til forskellighed.
Den enkelte borgers valg og fravalg kan være meget forskellige, og individuelle behov respekteres.

Det vellykkede resultet opstår i samspillet mellem personalets socialfaglige dygtighed og beboernes ressourcer.