Indflytning

Kort tid efter at borgeren har sagt ja tak til en ledig lejlighed, fremsendes lejekontrakt fra OK-fonden. Heri fremgår de gældende priser for indskud, husleje, a conto vand, varme, el og antenneafgift. 
 
Nøgler til lejligheden udleveres af viceværten. Møblering og ophæng af gardinerne, lamper, billeder ol. påhviler lejeren. Beboere, der ønsker farvede vægge, kan male efter eget ønske.

 

Før indflytning tager Stenslundcnetret kontakt til den kommende beboer, og der laves en aftale om besøg/rundvisning på centeret før selve indflytningen. Ved samme lejlighed foretager centerlederen en længere samtale med den kommende beboer om alle de praktiske arrangementer, der skal foretages i forbindelse med indflytningen.

Læge
Beboerne vælger selv deres læge efter sygesikringens regler.

Medicin
Hjælp til medicinadministration sker efter aftale.

Boligydelse-varmehjælp-indskudslån
Ovenstående søges via henvendelse til socialafdeling i Odder Kommune. Dette skal være søgt senest 4 uger efter indflytning.

Opsigelse og fraflytning
Beboeren eller dennes pårørende skal stile opsigelse af lejemål til OK-fonden. Procedure vedr. fraflytning udleveres af vicevært eller personale.

Udgift til istandsættelse af lejligheden fratrækkes indskuddet samt vedligeholdelseskontoen. Istandsættelsen foretages af et af OK-fonden godkendt malerfirma.

Spørgsmål rettes til:

Anni Andersen
Stenslund 6
8300 Odder
Email: anni.andersen@odder.dk
Tlf.: 30 84 34 48 eller 20 90 23 02

OK-fonden
Frederiksberg allé 104
1820 Frederiksberg C
Tlf. 33 85 45 00
hjemmeside: ok-fonden.dk