Café Pakhuset og Aktivitetscentret

Hvem henvender vi os til?

Voksne borgere med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer, som har brug for et aktivt og helhedsorienteret tilbud indenfor beskæftigelses- og aktivitetsområdet.

Hvilken støtte tilbyder vi

Cafe Pakhuset tilbyder borgere med særlige behov en mulighed for at finde personlig retning og fodfæste med henblik på inklusion i lokalsamfundet og på arbejdsmarkedet.

Visiterede borgere modtager et samværs/aktivitets- og beskæftigelsestilbud eventuelt kombineret med udredning og afklaring i forhold til fremtidig forsørgelsesgrundlag.

Målgruppen er modtagere af social pension og kontanthjælp.

Aktivitetscenteret tilbyder en række aktiviteter, der imødekommer borgernes behov for sjove og meningsfyldte opgaver. Vi tager udgangspunkt i, at hverdagen skal være udfordrende på den enkelte borgers niveau. Aktivitetscentret prioriterer ligeledes højt, at borgerne gennem lokale samarbejdspartnere og aktiviteter oplever sig selv som aktive medborgere i det omgivende samfund.

Cafe Pakhuset og Aktivitetscenteret udarbejder årligt en aktivitetskalender. Pårørende, frivillige og andre samarbejdspartnere inddrages aktivt i udviklingen af begge tilbud.

Sådan kommer du i kontakt med os

Borgere visiteret til Cafe Pakhuset og Aktivitetscenteret kan altid henvende sig til de daglige medarbejdere, ligesom det er medarbejdernes ansvar at være opsøgende overfor visiterede borgere.

Cafe Pakhusets adresse:
Banegårdsgade 5
8300 Odder

Aktivitetscenterets adresse:
Stenslund 7
8300 Odder

Pårørende, frivillige og andre samarbejdspartnere kan i hverdagen i tidsrummet fra kl. 9.00 – 15.00 henvende sig til: Afdelingsleder, Jette Dyhr på telefon 23 47 06 22, mail: jette.dyhr@odder.dk.
Virksomhedsleder, Birthe Egholm på telefon 87 80 06 20 eller 40 80 65 67, mail: birthe.egholm@odder.dk

Om Café Pakhuset og Aktivitetscentret

Aktivitetscenteret og Café Pakhuset udgør beskæftigelsestilbuddet under Bo og Beskæftigelse.

Aktivitetscenteret tilbyder beskyttet beskæftigelse efter Servicelovens § 103 til ca. 60 borgere fordelt på forskellige værksteder, som borgerne kan vælge imellem. Der tilstræbes en produktion, som kan afsættes til lokale foreninger, på lokale markeder m.v. Værkstederne er åbne fra kl. 9.00 – 15 00 på alle hverdage.

Cafe Pakhuset tilbyder beskæftigelse efter Servicelovens § 103 og 104 samt efter LAB-lovens § 31 til ca. 15 borgere. Café Pakhuset er en lille brugerdrevet café, der i samarbejde med Pakhusforeningen tilbyder byens borgere et mødested for foreninger, korsangere, billedkunstnere og andre som nyder et socialt fællesskab på tværs af diverse forskelligheder.

Den fælles faglighed bygger på et værdigrundlag, der afspejles i en helheds- og empowermentorienteret socialpædagogisk tilgang med fokus på udvikling af ideen om det aktive medborgerskab i læringsfællesskaber tilrettet den enkelte borger. I hverdagen betyder dette, at borgeren mødes på baggrund af en anerkendende og ressourceorienteret pædagogik, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes situation, herunder funktionsniveau og livsvilkår.

Mere information