Støtte til frivilligt socialt arbejde

Ved hver uddeling foretager udvalget en samlet prioritering af de indkomne ansøgninger. Såfremt en ansøgning ikke opfylder de opstillede kriterier, er det afgørende, at dette begrundes i ansøgningen.

Herunder følger de projekter/aktiviteter, der vil blive prioriteret i forbindelse med tildeling af støtte:

  • Støtten ydes primært til aktiviteter, der finder sted i Odder Kommune.
  • Aktiviteter, der fremmer og udvikler frivilligt socialt arbejde – og gerne foregår i et samarbejde mellem flere frivillige foreninger og mellem de frivillige foreninger og Odder Kommune.
  • Aktiviteter, der understøtter relationer og netværk på tværs af målgrupper og aldersgrupper. Dette kan både være igangværende og nyskabende aktiviteter, men de nyskabende vil blive prioriteret.
  • Aktiviteter, der forebygger isolation og ensomhed samt giver borgere med særlige behov nye muligheder.
  • Aktiviteter, der er åbne for alle og ikke er begrænset til egne medlemmer i en forening eller lignende.
  • Aktiviteter, der er sundhedsfremmende og forebyggende.

Herunder følger de projekter/aktiviteter, der ikke ydes støtte til:

  • Administration, herunder løn, porto, kontorartikler, telefon og kørsel. Der er mulighed for undtagelser, hvis støtten er en forudsætning for udførelsen af det frivillige sociale arbejde.
  • Udflugter, rejser og fortæring. Der er mulighed for undtagelser i forbindelse med frivilligpleje.
  • Foreninger med en større likvid formue.

Uddelingerne foregår to gange årligt i forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets møder i marts og september. Ansøgningsskema findes her. Der skal medsendes regnskab for sidste år.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder af Borgerservice Britta Kempel på  tlf.: 8780 3434 eller e-mail: britta.kempel@odder.dk.