Sang og sangleg

Ole varmer guitaren op, mens gymnastiksalen stille og roligt bliver fyldt til bristepunktet. Brugerne danner end rundkreds og kigger forventningsfuldt på Ole. Det er dog ikke ham, der bestemmer sangvalget, men derimod brugerne. Første på listen er Flemming, og han valg bliver naturligvis efterfulgt. Et øjeblik senere flyder tonerne fra ”I skovens dybe stille ro” ud i rummet.

Det næste kvarter kaster sangerne sig over alt fra fortidens salmer til gamle kendinge fra Sølundfestivallen. Flere af brugerne er kun med på en lytter, men Anette råber lidt med, mens Flemming mumler stille og Benny forsøger at ramme det høje c.

Da Kim Larsens ”papirklip” slutter, er tiden endelig kommet. Selvom brugerne godt kan lide at synge, så er det sanglegene, der trækker.

leger bro bro brille
Fanget! Alle kan være med til ""bro, bro, brille".

Denne onsdag formiddag vækker vi Tornerose af sin skønhedssøvn, går rundt om en enebærbusk, lukker æblemanden indenfor og giver kjolerne hver sin farve.

Sangtimen slutter med to sing-along sange. Brugerne har valgt Lars Lilholts ”Kald det kærlighed”, mens personalet har valgt endnu et Kim Larsen nummer, der passer godt til lejligheden; ”Om lidt bliver her stille”.