Skovholdet

Skovholdet fælder, saver, hjembringer og kløver træ, som vi sælger som brænde til markedspriser.



Michael tømmer lastbil
Michael læsser dagens produktion fra skoven af ved kløveren.

Skovholdet

Skovholde består af brugere, der hver eneste dag får opfyldt deres individuelle behov for aktivitet. Der er stor forskel på brugernes niveau i både fysiske handicap og talefunktion, men på skovholdet er der plads til alle. Vejret har selvfølgelig meget at sige, men rutinerne bliver af hensyn til brugerne for så vidt muligt fuldt. Og egentlig er det mest pædagogerne, der piver over vejret. Brugerne vil hellere end gerne ud, selvom det regner.

Thomas saver
Thomas måler og saver ud i stykker, der passer til en brændeovn.

Der er ingen travlhed på skovholdet. De har ikke noget, de skal nå, hvilket betyder, at der bliver fokuseret på processen frem for produktet. Det betyder dog ikke, at de ikke laver noget.

På brændepladsen styrer Lene og Henrik den elektriske kløver med hård hånd, og i løbet af få timer har de slæbt, kløvet og samlet 10-15 store stubbe i en bunke, som nu er klar til at blive solgt.

Men der er også andre muligheder for aktivitet i skovgruppen. Jørgen cykler en tur med Jon, og på værkstedet har Per og Søren store problemer med at afmontere et fladt hjul på havetraktoren. Selv med hjælp fra pedellerne og et hjemmesvejset aftrækkerværktøj, må de opgive. Men alle er glade, da de laver det, de har lyst til.

Laila hjælper til i skoven
Laila bærer de store stykker hen til lastbilen.

Det er ikke hver dag, de arbejder uafbrudt. Mandag er anderledes-dag, og her er der mulighed for for eksempel at tage på café, i dyrehaven eller på bondegårdsbesøg.

Gruppen er en del af ”Dem derude”, hvor også pedellerne hører til. Men det er mest om sommeren, at de har fælles opgaver. For eksempel skal de vedligeholde områderne omkring fabos. Om vinteren arbejder de mest hver for sig.

Skovgruppen kløver og sælger omkring 100 rummeter træ om året, og vi har så mange forespørgsler, at vi må sige nej til nogle. Vi hverken kan eller vil presse brugerne til at arbejde mere eller hurtigere.