Vokalapyk

Forventningen lyser ud af øjnene på brugerne i rundkredsen. Gardinerne er trukket for og duften af pebermynte breder sig. Midt på gulvet ligger et rødt tæppe bredt ud over to kasser. Bodil giver tegn til, at musikken kan bliver  tændt.

De gakkede lyde fylder rummet og de næste minutter sidder brugerne bare og lytter. Bodil tegner en streg i med sin pebermynteblanding i panden på alle tilhørerne. Ingen siger noget. Efter to numre skruer Lisbeth ned for musikken. Brugerne vågner af deres trance, og det røde tæpper bliver trukket væk.

Vokalapyk
For at stimulere lugtesansen, får alle deltagerne en stærk duft smurt i panden.

Det afslører alverdens instrumenter. Et lille vink med hånden og et vær så god fra en af pædagogerne er nok til, at brugerne myldrer ned af sofaer og stole for at sikre sig deres yndlingsinstrument. På kort tid er alle udstyret med slagtøj, triangler, tamburiner og andre larmeinstrumenter. Musikken starter igen, og en øredøvende koncert starter. Lisbeth slår grundrytmen an, mens Bodil og Mette forsøger at ramme den enkelte brugers rytme.

Trommer af forskellig art, xylofon og rasler. Lydende flyder sammen. Brugerne reagerer på musikken og lydene. De fleste stråler, og selv de svageste slår eller ryster instrumenterne. Glæden i ansigterne er ikke til at tage fejl af.

Efter koncerten pakker brugerne instrumenterne sammen. Herefter slapper de af til beroligende musik og lyde, inden de skal tilbage til dagligdagen.

Trommespil i Vokalapyk
Henrik elsker musik og rytme, og han sidder altid ved stortrommen.