Hjørnet gruppe 1-2

Vi er et bofællesskab for voksne udviklingshæmmede, der har brug for hjælp til at klare hverdagen. Nøgleordene i grupperne er empati, udvikling og livskvalitet. Beboerne får selvfølgelig opfyldt flere af disse behov på Aktivitetscentret, men det er vigtigt, at det fortsætter, når de kommer hjem. Beboerne har hver deres egen 2-værelses lejlighed med badeværelse og tekøkken. Visse lejligheder er tilpasset den enkelte beboer, så de for eksempel er egnet til en kørestolsbruger. Beboerne bruger værelserne til at tage sig et pusterum i de trygge vante omgivelser.

Selvom brugerne har forskellige handicaps, bliver der stadig stillet krav til dem. De skal selv rydde af bordet, ligesom flere brugere selv kan hente både kaffe på kanden og mad i køleskabet. Dette er med til at udvikle beboerne.

Beboerne har medindflydelse i det omfang, de selv kan styre det. De kan for eksempel selv bestemme, om de vil med på turene i weekenden, og de kan selv foreslå udflugtsmål. Alle får hjælp til at holde styr på økonomien, men det er lavet lommepengeordning for dem, der selv kan tage ned i byen og købe ind. Det giver dem mulighed for at bruge nogle af deres penge på ting, som de selv har lyst til. 

Hjørnet
Hjørnet set fra haven.