Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 19 lokalplan nr. 1147

24. juni 2020

Planerne giver mulighed for:

  • området anvendelse til blandede centerformål såsom bolig-
    og erhverv,
  • ombygning af erhvervs- og etageboligbebyggelse,
  • at sikre etablering af beplantning

Planerne kan ses på
Lokalplan nr. 1147 kan ses og udskrives her eller på plandata.dk.

Kommuneplantillæg nr. 19 kan ses og udskrives her eller på plandata.dk.

Klagevejledning
Hvis du mener, at retsregler eller retsprincipper ikke er fulgt i en afgørelse, der er truffet i henhold til lov om planlægning, kan du klage til Planklagenævnet, jf. planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Klageberettigede er enhver, der har en retlig interesse i afgørelsen samt landsdækkende foreninger, der har til formål at beskytte natur og miljø eller har væsentlige brugerinteresser i arealanvendelse, jf. planlovens § 59, stk. 1 og 2.

Sådan klager man
Det er ved lov besluttet, at borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage til Planklagenævnet, skal klage via Klageportalen. https://naevneneshus.dk/start-din-klage/

Planklagenævnet vil som udgangspunkt afvise klager, der ikke indgives via Klageportalen, medmindre der er særlige grunde til det. Du kan få yderligere vejledning og oplysninger på www.naevneneshus.dk

Klagen sendes gennem Klageportalen til Odder Kommune, og betragtes som indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i klageportalen.

Der skal betales et klagegebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret indbetales med betalingskort eller MobilePay i Klageportalen og tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist med-hold i klagen.


Klagefrist
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelses datoen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klagefristen regnes i hele døgn. Det vil sige, at klagefristen udløber ved midnat på dagen for klagefristens udløb.

Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra den dag denne annonce er offentliggjort. Annoncen offentliggøres den 24. juni 2020.