Illustration Hou, havet kommer

HOU, HAVET KOMMER...

I Danmark har vi gennem de senere år oplevet at både skybrud, stormfloder, oversvømmelser langs vandløb og terrænnært grundvand kan oversvømme vores byer. Dette er en tendens som vil fortsætte. Fra havsiden vil vi opleve en generel stigende havvandsstand samt en øget risiko for stormfloder. De danske kystbyer og lavtliggende byområder står derfor overfor en stor udfordring - både fra havet og fra oplandet i form af regnvand. Derfor skal der indtænke en ny og forstærket kystbeskyttelse i vores udviklingsplaner for Hou. Det projekt er nu ’søsat’ sammen med LABLAND og Niras.

For at give borgere (og besøgende) i Hou mulighed for at blive klogere på projektet og ikke mindst engagere sig i udviklingen af det, afholdes to sommerdage fyldt med faglig indsigt, inspiration, paneldebat og udvikling. I er alle - store som små - inviteret til, sammen med os, at kortlægge, skitsere og blive klogere på Hou, havet og jeres fremtidige kyst - så vi fortsat kan sikre såvel jeres by som jeres attraktive adgang til vandet.

Der er masser af aktiviteter og specifikke arrangementer at dykke ned i fra morgen til aften - men I er også velkomne til at kigge forbi til en uformel snak ved campingvognen, som er åben fra kl. 9-18 begge dage. Se det fulde program herunder.

Hou højvandssikring
I 2120 forventer man at en stormflod, der statistisk set forekommer hvert 100. år, vil forekomme i omtrentligt kote 2,6 meter i Hou. Dertil kommer bølgepåvirkningen. Men da vi ikke uden videre kan løfte hele de nære byområder ved kysten, er vi nødt til at tænke i andre løsninger. En ny type højvandssikring skal i fremtiden inddæmme byen, så den sikres mod havstigninger, samtidig med at regnvandet fra opland stadig kan løbe frit ud i havet.

Vi skal sammen diskutere og skitsere på, hvordan en fremtidig løsning kan indtænkes på bedste vis i relation til naturen og havnen, så Hou fortsat har den attraktive adgang til vandet, der gør byen til at fantastisk sted at bo og være.

Dilemmaet skal ses som en fordel
99% af tiden vil vandet ikke stå højt, men den sidste ene procent udgør en både økonomisk, miljømæssig og social udfordring der, når den rammer, kan få enorme konsekvenser for det beboede miljø. Vi skal derfor tænke smart når vi sikrer Hou’s kyst, så løsningerne tager hånd om både den tekniske del og den rekreative del på én og samme tid. Vi skal udnytte det momentum der ligger i ændringen af byens kant, til at lave en legende og smuk kant der bliver en naturlig del af byen.

PROGRAM:

Torsdag | 13. august 2020

Kl. 09.00-10.30 | MORGENSTUND – HOU UDEFRA
Drik morgenkaffe og lyt med, når en håndfuld dygtige folk deler indsigter og viden, samt kaster sig over Hou set udefra. Vi inviterer en blandet flok af erhvervsdrivende, forskere, besøgende og byudviklere til en faciliteret samtale om de danske kystbyers udvikling, med Hou som hovedfokus.
Lokation: Campingvognen ved Caféen Hou Havn

Løbende opstart fra Kl. 12.30-16.00 | KYSTVANDRING & KORTLÆGNING
Med afsæt i to ruter langs kysten, bliver I sendt ud i landskabet for at opleve og indsamle det bedste og det værste ved Hou Havn og kystlinje. Både for børn og voksne!
Lokation: Med start ved campingvognen ved Caféen Hou Havn

Kl. 13.00-15.00 | MAL KYSTEN
Mest for børn! Sammen med LABLANDs huskunstner Jakob, kreeres der værker, inspireret af vandet, stranden og farverne omkring os.
Lokation: Campingvognen ved Caféen Hou Havn

Kl. 14.00-17.30 | ET OVERSVØMMET HOU?
Kom og se, hvor du skal have gummistøvler på i fremtiden, hvis vi ikke sammen tager action. NIRAS’ klimaeksperter står klar til at svare på spørgsmål.
Lokation: Campingvognen ved Caféen Hou Havn

Kl. 19.00-20.30 | HOU, HAVET KOMMER… [Tilmelding nødvendig pga. begrænsede pladser*]
Hvilke klimaændringer oplever vi i fremtiden og hvorfor? Hvorledes påvirker CO2-udledningen på verdensplan risikoen for oversvømmelse i Hou? Hvilke områder i Hou er i risiko for at blive oversvømmet i fremtiden? NIRAS klimaeksperter gør dig klogere på, hvorfor og i hvilket omfang der i fremtiden vil være en øget risiko for oversvømmelser i Hou.
Lokation: Egmont Højskolens Værksted, Strandgade 15, Hou Havn.
Livestreames også via Odder Kommunes Facebook profil.
Klik her for at se præsentationen Hou, havet kommer.

Fredag | 14. august 2020

Kl. 09.00-10.30 | MORGENSTUND – HOU INDEFRA
Drik morgenkaffe og lyt med når en håndfuld dygtige folk deler indsigter og viden, samt kaster sig over Hou set indefra. Vi inviterer en blandet flok af erhvervsdrivende, politikere, engagerede borgere og byudviklere til en faciliteret samtale om livet i Hou.
Lokation: Campingvognen ved Caféen Hou Havn

Kl. 12.30-16.00 | ÅBEN TEGNESTUE
Med arkitekterne fra LABLAND og i mindre grupper bliver der skitseret, konceptudviklet og tegnet forslag til Hous fremtidige kyst – med både højvandssikring og et nyt rekreativt forløb for øje.
Lokation: Campingvognen ved Caféen Hou Havn

Kl. 16.00-17.00 | YOGA PÅ HAVNEN
Oplev Hou Havn fra et helt nyt perspektiv, når LABLANDS egen yogalærer, Thea, guider jer gennem et nærende og simpelt flow. Medbring egen yogamåtte og/eller tæppe.
Lokation: Campingvognen ved Caféen Hou Havn

Kl. 12.30-16.00 | HAVET ER SKØNT
Mest for børn (så forældrene kan snakke med arkitekterne)! Vi fanger smådyr i havnen og lærer undervejs om hvem de er, hvordan de lever og hvordan klimaet påvirker dem.
Lokation: Campingvognen ved Caféen Hou Havn

Kl. 18.00-20.30 | INDSIGT OG UDSIGT [Tilmelding nødvendig pga. begrænsede pladser*]
Aftenen skydes i gang med grill og tapas i gården. Arkitekterne fra LABLAND præsenterer derefter de indsigter, analyser og skitser, der er blevet produceret på de to dage – og lader der være plads til kommentarer og spørgsmål undervejs. Oplev danske og internationale eksempler på klimahåndtering med rekreative løsninger. Vi tager en virtuel studietur rundt i verden, for at se på færdige projekter og løsninger, der både har sikret kyst og udviklet nye områder til glæde for lokale og gæster. Arrangementet er gratis.
Lokation: Egmont Højskolens Værksted, Strandgade 15, Hou Havn.
Livestreames også via Odder Kommunes Facebook profil.

*TILMELDING:

Tilmeld dig/jer ved Thea Green, LABLAND | tg@labland.dkDilemma

 

Plakat for Hou, Havet kommer
Plakat: Klik for at se PDF.

Flyver Udviklingsdage Hou
Flyer: Klik for at se PDF.

Oplæg Hou, havet kommer
Præsentation fra NIRAS Hou, havet kommer. Klik for at se PDF.

Indsigt og udsigt
Præsentation fra LABLAND, Indsigt & udsigt. Klik for at se PDF.