Mårhund

Mårhunde bekæmpes på kommunale arealer

Mårhunde er effektive rovdyr, der spreder og formerer sig hurtigt. De kan udkonkurrere hjemmehørende rovdyr med lignende levevis som ræv og grævling og de kan udgøre en trussel mod fugle. Miljøstyrelsen har lavet en indsatsplan mod mårhunde i Danmark.

Jægerne fra Mårhundegruppen Odder & Omegn samarbejder med Miljøstyrelsen om bekæmpelse af mårhunde, og har i den forbindelse sat fælder op på udvalgte kommunale arealer.

Fælderne vil være mærket med navn og telefonnummer og bliver tjekket morgen og aften. Fælderne vil være overvåget af vildtkameraer. Hvis der fanges andet end en mårhund slippes dyret løs hurtigst muligt.
Hvis du ser en mårhund levende eller trafikdræbt, kan du ringe til mårhundekoordinatorer Tobias Nørmark 51 88 34 11 eller Kai Thygesen 31 55 79 23.

Vil du vil vide mere om bekæmpelse af mårhunde kan du gå ind på Miljøstyrelsens hjemmeside.