Midlertidig tilladelse til opstilling af mobile salgsvogne og boder

Inden for de røde afgrænsede arealer på kortene for Torvet i Odder bymidte, på havnepladsen ved Strandgade 5 i Hou, på p-pladsen Villavej 38 i Hou samt på de offentlige parkeringsarealer ved Violvej 2, Rude Strand.

De enkelte mobile salgsvogne eller boder må maks. stå 2 dage pr. uge på den samme placering.

Odder Kommune kan til enhver tid kræve salgsvogne og boder flyttet fra placeringen, f.eks. ved gener, trafikal udfordring, anlægsarbejde eller andre aktiviteter.

Ansøgere skal printe og underskrive nedenstående dokument med retningslinjer, samt indsende og printe en tilmeldingsmail med kontaktoplysninger indeholdende navn, telefon, adresse og mailadresse til faellesdriftogservice@odder.dk . Overskriften i mailen skal lyde ”Sommertilladelse - tilmelding af mobil salgsvogn”, og mailen skal også indeholde beskrivelse af varetyper.

Ansøger skal medbringe dokumenterne på stadepladsen, da de skal fremvises på forlangende.

Du kan se retningslinjerne for tilladelsen her