Ansøgning om nedrivningstilladelse

Nedrivning af bygninger skal i det fleste tilfælde anmeldes som til kommunen, som efterfølgende kan give en ”nedrivningstilladelse”. Du skal søge om nedrivningstilladelse via Byg og Miljø.

Vi skal bede entydig angivelse af hvilken bygning / bygninger du ønsker at nedrive (adresse, matrikel nr., BBR-bygningsnr. og en situationsplan eller luftfoto med entydig angivelse af hvilken bygning / bygninger der nedrives).

Kommunen kan fastsætte vilkår i ”nedrivningstilladelsen” for selve udførelsen af nedrivningen.

Kun garager, carporte, udhuse, overdækkede terrasser og lignende mindre bygninger i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse og med et areal under 50 m2; kan nedrives uden godkendelse fra kommunen. Også mindre byggearbejder – der ikke er betinget af en byggetilladelse – kan også nedrives uden tilladelse.

Men du skal huske, at du altid har pligt til at rette oplysningerne i Bygnings- og Boligregisteret (BBR).

Nedrivning af fredede og bevaringsværdige bygninger, kræver særlige tilladelse fra Kulturstyrelsen. Nedrivning af bygninger omfattet af en bevarende lokalplan, kræver særlige tilladelse fra kommunen. Se her om din ejendom er omfattet en bevarende lokalplan.

Er bygningen/dele af den bygget eller renoveret mellem 1950 og 1977 kan der være brugt PCB i byggeriet. PCB er giftigt. Derfor skal PCB affald håndteres, så det ikke spredes til miljøet, og byggeriet skal undersøges for stoffet og evt. omfang skal kortlægges, inden nedrivningen kan ske.

Endvidere skal du være opmærksom på, at du ikke må skade flagermus, fordi disse er fredede dyr.

Byggeaffald må ikke afbrændes, men skal fjernes iht. gældende affaldsregulativ. Med hensyn til håndtering af bygningsaffald, kan vi henvise til www.renosyd.dk eller regulativet for erhvervsaffald i Odder.