Byggesagsgebyr

Der opkræves et timebaseret gebyr for at behandle byggesager – dog er visse mindre bygninger undtaget (anmeldelsessager). Her opkræves fortsat et fast gebyr.

Byrådet har vedtaget følgende takster:
Anmeldelsessager 1.011,00 kr. (f.eks. udhuse, carporte, garager, overdækninger, drivhuse m.m. under i alt 50 kvm., der overholder ”byggeretten” i BR10 kap 2).

For øvrige byggesager beregnes gebyr for medgået tid 530,00 kr. pr. time (f.eks. enfamiliehuse, sommerhuse, erhvervsbyggeri, mv.)

Når byggetilladelse udstedes, sendes regning for medgået tid før tilladelse.
Når byggesagen afsluttes, sendes regning for medgået tid efter tilladelse.

Faktura for byggesagsgebyret sendes  til ejendommens ejer (bygherren).

Gebyret opkræves med hjemmel i Byggelovens § 28 og Bygningsreglement 2010 (BR10) kap. 1.12.

Byggesagsgebyr 2016 er gældende for ansøgninger modtaget fra 1. januar 2016.

Det er lovens intention at sikre, at bygherren betaler efter den ydelse, som man modtager.  Vi opfodrer til, at bygherren – sammen med sin rådgiver - laver fyldestgørende ansøgninger, da det mindsker sagsbehandlingstiden. Bygherren har dermed selv indflydelse på gebyrets størrelse, idet et velbelyst og gennemarbejdet byggeprojekt – i tegninger og beskrivelse – kan betyde et mindre tidsforbrug under byggesagsbehandlingen og derved et lavere byggesagsgebyr og et bedre byggeri.

Vedtægt for byggesagsgebyr