Sagsbehandlingstid

Odder kommune behandler generelt byggesager i den rækkefølge de er modtaget, dog bestræber vi os på at nye enfamiliehuse og nye sommerhuse sagsbehandles indenfor 3 uger.

Sagsbehandlingen kan foretages hurtigere hvis du forinden har tjekket, at ansøgningen er fyldestgørende og ikke kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder eller afdelinger.

Læs mere om, hvad du skal tjekke inden ansøgningen, samt hvad du indsende for at din ansøgning er fyldestgørende på ”Byggetilladelse – hvad skal jeg indsende? ”

Ventetiden for en byggetilladelse er lige nu ca. 8 uger.

En byggesagsbehandling består af mange del-behandlinger.

Vi påser 22 love overholdt, i hver eneste sag vi behandler

Husk
Siden en lovændring i 2008, foretager kommunen, i sager om enfamiliehus, sommerhuse og små bygninger (begrænset kompleksitet), ikke længere teknisk byggesagsbehandling. I stedet skal du udfylde en erklæring, hvor du skriver under på at dit byggeri overholder lovgivningen og at du har vedlagt den fornødne dokumentation, der viser det. Vi kalder det ”Teknisk dokumentation”. Den skal indsendes sammen med færdigmelding af dit byggeri.

I sådanne sager påser vi kun de planmæssige forhold, overholdt. Dvs. kommune- og lokalplan.