Beboerklagenævnet tager sig af uenigheder i det almene boligbyggeri - lejere i private udlejningsboliger henvises til huslejenævnet.

Fra 1. juli 2014 har Horsens, Hedensted og Odder Kommuner oprettet et fælles beboerklagenævn med navnet "Det Fælleskommunale Beboerklagenævn for Horsens, Hedensted og Odder Kommuner".

Beboerklagenævnet sekretariatsbetjenes af Horsens Kommune.

Beboerklagenævnet behandler klager om f.eks.  

  • Boligens stand ved indflytning 
  • Vedligeholdelse og istandsættelse 
  • Tilbagebetaling af beboerindskud eller depositum 
  • Betaling af varme og vand o.lign. 
  • Overtrædelse af husordenen 
  • Lovligheden af de beslutninger, som er truffet af beboerdemokratiet

Sådan klager du
Sager, der ønskes behandlet, skal sendes skriftligt med præcisering af, hvad det er, man ønsker nævnet skal tage stilling til. Man skal endvidere vedlægge den fornødne dokumentation for forholdet, man ønsker at få behandlet.

Det koster et gebyr at få behandlet en sag i Beboerklagenævnet.

Send din klage til Beboerklagenævnets sekretariat, Horsens Kommune, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens.
 
Du kan også kontakte Trine Kyed Stoffers Hansen, Horsens Kommune på telefon 76 29 35 40 eller på e-mail: beboerklagenaevn@horsens.dk og trini@horsens.dk