Vedtagelse af lokalplan nr. 6010 for sommerhus på Alrøvej 98 ved Amstrup

Retsvirkning:
Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, ifølge stk. 18 i lov om planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planen.

Klagevejledning:
Hvis du mener, at retsregler eller retsprincipper ikke er fulgt i byrådets afgørelse om at vedtage lokalplanen, kan du klage til Planklagenævnet, jf. planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Klageberettigede er enhver, der har en retlig interesse i afgørelsen samt landsdækkende foreninger, der har til formål at beskytte natur og miljø eller har væsentlige brugerinteresser i arealanvendelse, jf. planlovens § 59, stk. 1 og 2.

Sådan klager man:
Det er ved lov blevet besluttet, at borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage til Planklagenævnet, skal klage via Klageportalen. For at klage skal borgere logge på www.borger.dk
og virksomheder på www.virk.dk. Planklagenævnet vil som udgangspunkt afvise klager, der ikke indgives via Klageportalen, medmindre der er særlige grunde til det. Du kan få yderligere vejledning og oplysninger på www.naevneneshus.dk

Klagen sendes gennem Klageportalen til Odder Kommune, og betragtes som indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i klageportalen. Der skal betales et klagegebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret indbetales med betalingskort i Klageportalen og tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold i klagen.

Klagefrist:
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. planlovens § 60, stk. 1 og 2. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsesdatoen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klagefristen regnes i hele døgn. Det vil sige, at klagefristen udløber ved midnat på dagen for klagefristens udløb.

Søgsmål til domstolsprøvelse af afgørelser skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. planlovens § 62, stk. 1.

Odder Byråd