Husdyrbruget Fenstenvej 22, 8300 Odder – skift i dyretype

Odder Kommune har behandlet en anmeldelse om skift i dyretype efter §29 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug på Fenstenvej 22, 8300 Odder.
Det anmeldte vurderes, at opfylde betingelser i bekendtgørelsen, og derudover ikke at påvirke natur og miljø væsentligt og kan derfor bringes til udførelse.
Afgørelsen kan ses her.

Klagevejledning
Klagefristen udløber fire uger efter afgørelsen er offentliggjort dvs. den 07.11.2017
Afgørelsen kan påklage til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ansøger, klageberettigede myndigheder og organisationer, samt enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald jf. Husdyrlovens §§84-87.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse skal det ske via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Odder kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Odder kommune i Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyrets størrelse differentieres, alt efter om klager er en borger eller en virksomhed/organisation. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold i klagen. Gebyret tilbagebetales også hvis klagen bliver afvist fordi klagefristen er overskredet, hvis klager ikke er klageberettiget, eller hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. På www.nmkn.dk kan du finde flere oplysninger om hvordan du klager, gebyrstørrelse m.m.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Odder kommune, som videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Miljø- og Fødevareklagenævnet træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Såfremt afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal søgsmål være anlagt i henhold til § 90 i husdyrloven inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.