Biavl

Det kan gøre havelivet til lidt af en pestilens, hvis naboens bier flyver i lav højde ind over haven, henter vand i havens vandbassin, eller der sætter sig en sværm i haven.

Der gælder visse regler for at have bier i villakvarterer.
Danmarks Biavlerforening har i et kontaktbrev fra 1984 givet en generel orientering om, under hvilke hensyn man kan have bier i et villakvarter.

Orienteringen er givet som et resume af afgørelser, der er truffet i en lang række sager, hvor der er klaget over gener fra bier:

  • Antallet af stader afhænger helt af det lokale forhold.
  • Biavleren skal passe bierne ordentligt, begrænse sværmning, og have fredelige bier (skifte dronninger).
  • Der bør være et højt hegn eller en hæk omkring bigården.
  • Biavleren skal sørge for vand til bierne.
  • Allergi overfor bistik kan ikke anvendes som begrundelse for et krav om at få bierne fjernet.
  • Klatter fra renselsesudflugten, der indtræffer tidligt forår, på biler og vasketøj, kan ikke anses for en væsentlig ulempe, og kan derfor ikke alene begrunde et forbud mod bihold.
  • Klage over gener fra bier fremsendes skriftligt til Kommunen.

    Yderligere oplysninger om bier kan fås ved henvendelse til den lokale biavlerforening eller Danmark Biavlerforening.

Den lokale biavlerforening "Odder og Omegns Biavlerforening" kan findes på adressen: odderbiavlerforening.dk

Danmarks Biavlerforening har en interessant hjemmeside, adressen er: biavl.dk