Klimatilpasning


Assedrup 2. juledag 2015

Konkretisering af Odder Kommunes Klimatilpasningsplan

Klimatilpasning består i at vi tilpasser os de nye vilkår som vi forventer af fremtidens klima, herunder flere og kraftigere regnskyl på kort tid, mere vind og kraftige storme og stigende havvand.
 
Byrådet vedtog den 12. maj 2014 en klimatilpasningsplan for Odder Kommune. Kommunens klimatilpasningsplan indeholder en risikoscreening af hele Odder Kommune. På baggrund af screeningen blev der udpeget 27 risikoområder. Af disse 27 blev der udpeget fem indsatsområder. Du kan se risikokortet her. (PDF-fil) Du kan også se risikokortet som interaktivt kort, hvor du fx kan klikke dig ind på en bestemt adresse og se de mulige påvirkninger i 2050. Se det interaktive kort her
 
Kompleksiteten i hvert enkelt indsatsområde er stor da der er mange forskellige årsager der kan lede til oversvømmelser, som alle påvirker hinanden. Det rådgivende firma Grontmij har på vegne af Odder Kommune gennemført en detaljeret modelberegning for hvert af de fem indsatsområder. Hvor det har været muligt at undersøge hvorledes både vandløb, kloaker og terrænmæssige oversvømmelser gensidigt påvirker hinanden, og dermed fået en meget detaljeret og grundig forudsætning for at kortlægge problemstillinger og løsningsmuligheder.
 
Der er lavet tekniske notater for hvert indsatsområde 1-5 samt en hovedrapport med konklusioner og anbefalinger.
 
Der er udarbejdet skitseforslag med løsningsmuligheder med tilhørende økonomiske overslag for indsatsområderne 1 og 2 som er vurderet som de mest kritiske.
 
Læs mere her:
Vandstandsalarm ved Stampmølle Bæk
Der har gennem tiden desværre været en række oversvømmelser langs Stampmøllebæk opstrøms Rådhusgade. Oversvømmelserne sker ofte fordi en rist i vandløbet inden rørunderføringen under Rådhusgade stopper til ved kraftige afstrømninger som fx ved tø- eller skybrud. Der er installeres to separate systemer med ca. 160 m afstand for optimal sikkerhed. Du kan læse mere under Vandløb, hvor du online bl.a. kan følge vandstanden i vandløbet.