Sandsynlighedskort 2050

Sandsynlighedskort 2050

Sandsynlighedskortet viser sandsynligheden for at et givent område i Odder Kommune vil kunne blive oversvømmet I 2050, enten i forbindelsen med ekstrem nedbør eller oversvømmelser fra havet. 

Kilderne til oversvømmelse er vandløb der løber over sine breder, ekstrem nedbør der samles i lavninger eller regnvand/spildevand fra et overfyldt kloaksystem. Dertil kommer generelt stigende havvandstand og stormflodshændelser.  Du kan zoome ind på kortet og se hvorvidt du skal være opmærksom på at sikre dit hus mod oversvømmelser.


Klik på billedet for stor udgave

Du kan se hvordan du med nogle få tiltag kan klimasikre dit hus eller din virksomhed.

Du kan også få lavet et gratis klimatjek af dit hus.

Data
Sandsynlighedskortet er en screening  der viser hvor vi sandsynligvis kan forvente oversvømmelser i år 2050. Der er ingen der med sikkerhed kan sige hvordan klimaet vil udvikle sig, men FN har udviklet 6 scenarier for hvordan klimaet bliver i 2050. Scenariet vi har valgt at følge kaldes A1B og er det scenarie der anbefales af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen og Region Midt har stillet nogle værktøjer til rådighed som vi har benyttet i udarbejdelsen af sandsynlighedskortet. Endvidere har Odder Spildevand udarbejdet en analyse af kloaksystemet.

Data til udarbejdelse af sandsynlighedskortet stammer således fra: 

Der er en del usikkerheder behæftet med især vandløbsdata, hvorimod analysen af kloaksystemet er baseret på det faktiske system og dermed langt lavere niveau af usikkerhed. Kortet skal ses som en screening, og ikke en kortlægning.  Det er valgt at fremskrive til 2050 som er kravet til en klimatilpasningsplan, og som en del af kommuneplanen  behandles planen i en løbende proces,  med plads til at inddrage ny viden undervejs.