Butsnudet frø, Spidssnudet frø, Grøn frø, Skrubtudse, Stor og lille vand-salamander

Butsnudet frø

Butsnudet frø er den mest almindelige af vores frøer og findes i det meste af Odder kommune (dog ikke på Tunø). Om foråret yngler den i vandhuller, hvor den lægger æggene i store klaser på lavt vand. Så snart yngletiden er overstået, vandrer frøerne væk og kan findes i fx enge, moser, haver, skove og marker.
 
Spidssnudet frø
Spidssnudet frø er en Bilag IV art. Den spidssnudede frø ligner meget den butsnudede både i udseende og levevis. Alligevel er den gået særligt stærkt tilbage i Østjylland, hvor den er ved at være en sjældent art. Særligt de nyforvandlede unger har brug for fugtige områder nær vandhullet.
Grøn frø
Den grønne frø ligner de brune frøer af bygning men er udpræget grøn i farven. De bliver 5-11 cm store, og hunnerne bliver lidt større end hannerne. Den grønne frø kommer frem af dvale i april, men begynder først at yngle i slutningen af maj. Den lever hele livet i tæt tilknytning til vandhullet. Her lever den af blandt andet af insekter. Den findes i den sydlige del af kommunen.
 
Skrubtudse
Skrubtudsen er almindelig i hele kommunen (findes sandsynligvis ikke på Tunø). Det er vores største tudse, og som andre tudser har den en vortet hud, men kan tydeligt kendes på sine smukke kobberfarvede øjne. Hunnerne kan blive større end hannerne (hhv. 12 og 8 cm), og tudser kan blive meget gamle - helt op til 50 år!
Skrubtudsen yngler i slutningen af april, i tilknytning til vand, men opholder sig uden for yngletiden på land og kan findes i både enge, moser, haver og skove. Skrubtudsen er stedfast og yngler ofte det samme sted hvert år. Skrubtudsens æg kan kendes fra frøens ved, at æggene lægges i lange snore som vikles om planterne i vandet. Skrubtudsen er nataktiv og lever af større insekter så som biller og bænkebidere, samt snegle og orme. Om vinteren går tudsen i dvale.
 
Stor og lille vandsalamander
Den lille vandsalamander er den mest almindelige af de to arter. I parringstiden (marts-juni) kan hannerne adskilles fra hunnerne ved deres rygbræmme og halekam. Efter forplantningen forlader de voksne vandet og kan herefter findes under sten eller træstubbe. Hannen kan ligeledes kendes på de orange eller gule farver på bugen. Salamandere lever af snegle, larver, orme og krebsdyr.
Da salamanderen optager ilt gennem huden, er den sårbar for berøring, og man skal være meget varsom ved håndtering. Det er blandt andet denne sårbarhed, der er årsag til, at salamandere er i tilbagegang, da de er følsomme overfor vandets kvalitet. Fisk og ænder er ligeledes en trussel.
Den store og den lille salamander minder om hinanden i levevis, dog har den store vandsalamander større krav til vandets kvalitet og kan benyttes som indikator art for god vandkvalitet. Hunnerne af stor vandsalamander kan blive 13 cm lang, mens hannerne kan blive helt op til 18 cm.