Midlertidige aktiviteter

Facaderensning, bygningsnedrivning, tagrenovering og andre støjende aktiviteter er omfattet af Miljøaktivitetetsbekendtgørelsen. Disse typer aktiviteter er hovedsageligt de, der frembringer støv og støj udendørs.

Vil du placere eller anvende et eller flere af følgende anlæg eller maskiner skal du anmelde det til kommunen:

  • Asfaltanlæg
  • Anlæg for behandling af forurenet jord
  • Spildevands- eller slambehandlingsanlæg, herunder kalkstabiliseringsanlæg
  • Nedknusningsanlæg for bygge- og anlægsmaterialer
  • Støv- eller støjfrembringende nedrivningsaktiviteter
  • Ophugning af skibe
  • Støv- eller støjfrembringende bygningsfacadebehandling
  • Overfladebehandling af fritstående stålkonstruktioner eller andre større fritstående konstruktioner
  • Støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder i øvrigt

Anmeldelsen skal ske mindst 2 uger før aktiviteten startes. Af anmeldelsen skal fremgå:

  • Navn og adresse m.v. på den ansvarlige for aktiviteten
  • Hvilken aktivitet der ønskes gennemført
  • Hvor aktiviteten skal finde sted
  • Hvornår, i hvilken periode og på hvilket tidsrum af døgnet
  • Hvordan gener eller forurening forebygges eller begrænses
  • Placering af eventuelle anlæg på kortbilag

Anmeldelsen kan foregå ved benyttelse af nedenstående skema:

Kommunen vil eventuelt stille krav om, hvordan forurening og gener fra aktiviteten skal begrænses.

Vilkår
Der kan stilles vilkår til driften af et midlertidigt anlæg eller midlertidig aktivitet. Det kan være vilkår om, hvornår aktiviteten skal være afsluttet, at aktiviteten kun må foregå i dagtimerne, eller at hvis der opstår støvgener, skal de bekæmpes.

Sandblæsning
Generelt for sandblæsning gælder, at kommunen stiller følgende krav:

  • Mindst 2 dage forud for aktiviteten skal de omkringboende orienteres om, hvornår arbejdet påbegyndes og afsluttes samt oplysninger om kontaktperson
  • Arbejdet skal foregå i tidsrummet kl. 07.00 – 18.00 mandag til fredag og må ikke foregå på helligdage
  • Valg af materiel og arbejdsmetoder skal minimere støj, støv og vibrationer, således at omgivelserne generes mindst muligt
  • Der skal vandes ved sandblæsning for at minimere støvudvikling. 
  • Der skal opsættes fintmasket net eller presenning til begrænsning af støvgener. Ved arbejdstids ophør skal støv fjernes fra net eller presenning
  • Nyt og brugt sand skal afskærmes, så vinden ikke kan føre det med sig

Anmeldelse af sandblæsning kan ske ved hjælp af dette skema