LAR

Klimaændringerne giver mere regn og kraftigere regnbyger, der i nogle områder skaber oversvømmelser med kloakvand i kældre og på terræn.
Nedsivning af regnvand på egen grund kan ikke løse alle overbelastningsproblemer i kloakken, men er et supplement til udbygningen af kloaksystemerne.
Denne side er en start til hvordan du kan nedsive tagvand og vand fra terrasser og lignende sikkert på din egen grund i en faskine, i et regnbed eller ved udledning på græsplænen.

Nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag på beboelsesbygninger med tilknyttede udhuse, carporte og garager eller på landbrugsejendommes driftsbygninger er undtaget fra kravet om autoriserede kloakarbejder. Det er dog vigtigt for, at nedsivningsanlæg til regnvand, kan være med til at løse udfordringerne med håndtering af vand i kloakken, og for at de ikke skal give problemer med oversvømmelser i haven, at de er dimensioneret og udformet korrekt. Derfor anbefales det, at tage kontakt til en fagperson forud for anlæggelse.
Uddybende vejledninger som gennemgår reglerne for nedsivning og de forundersøgelser, der er nødvendige, før et nedsivningsprojekt kan begynde kan du finde via nedenstående links.

Myndighedskrav
Afkobling af regnvand fra den offentlige kloak skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg og udledning til vandløb skal ansøges hos kommunen. Inden du går igang med kommunens digitale ansøgningsskema om nedsivning, bør du have nedenstående oplysninger og digitale bilag klar:
- Ejendommens matrikulære data
- Skitse af nedsivningsanlæggets placering på grunden.
- Beskrivelse af jordens egnethed til nedsivning samt grundvandspejlning - eventuelt som resultatet af din egen nedsivningstest og pejling.
- Kloakmesters autorisationskode

Aarhus Kommunes metodekatalog til LAR-løsninger

LAR i Danmark - Samme side med vejledninger til dimensionering