Vandløb i Odder Kommune

I Odder Kommune er der 58 km offentlige vandløb og ca. 220 km private vandløb samt et ukendt mængde af dræn og grøfter. Du kan se et kort over de kommunale og private vandløb i Odder Kommune

For alle de offentlige vandløb er der udarbejdet et regulativ, der bl.a. indeholder bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, samt om hvorledes vandløbet skal vedligeholdes.

Du kan få regulativerne for de offentlige vandløb hos Odder Kommune, Miljø miljoe@odder.dk tlf. 8780 3333 


Samløbet mellem Rævs Å og Odder Å

Vandløbenes tilstand
Alle kommunens vandløb er påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. vandindvinding, udledning af spildevand, udretning af hensyn til afvanding, rørlægning og spærringer. Disse påvirkninger betyder, at mange af vandløbene ikke har en optimal miljøtilstand.

For at sikre vandløbenes evne til at lede vand væk, gennemføres der i næsten alle vandløb en vedligeholdelse, der primært omfatter grødeskæring med henblik på at tilgodese afvandingen af arealerne langs vandløbene.

Fiskeundersøgelse 
Fiskeundersøgelse i Odder Å (Foto: Lars Aarø)

I de seneste årtier er natur- og miljøtilstanden i flere af vandløbene blevet forbedret betydeligt gennem forbedret spildevandsrensning og mere skånsom grødeskæring. Det betyder, at vandløb, der tidligere blev rettet ud, atter kan udvikle sig mere naturligt. Nogle vandløb bliver lagt tilbage i det gamle snoede forløb og rørlagte strækninger er blevet åbnet, hvilket forbedrer levevilkårene for vandløbenes plante- og dyreliv.