Nytårskur 2017

Året går endnu engang på hæld, og julen står for døren.
Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke medlemmerne af UdviklingOdder, Køb Odder og Landboforeningen Odder-Skanderborg for et fantastisk samarbejde i et år, hvor vi fandt endnu tættere sammen om udviklingen af vores kommune.
Traditionen tro indleder vi det nye år med at samles til nytårskur for at gøre status, høre om planerne for det kommende år – og ikke mindst ønske hinanden et godt nytår. I år får vi besøg af Horsens-borgmester Peter Sørensen, der også sidder i formandskabet for Business Region Aarhus, samt kommunikationschef Bent Sørensen fra Kulturby 2017.

Vi byder på et glas bobler og et stykke kransekage.

Med venlig hilsen

Uffe Jensen, borgmester

Henning Haahr, kommunaldirektør