§42-virksomhed

Virksomhedskategorien reguleres efter Miljøbeskyttelseslovens § 42 er ikke reguleret af en nærmere bestemt bekendtgørelse. Det kan for eksempel være en tandlægeklinik, et pizzeria eller et supermarked.

Virksomhederne skal ved etablering/flytning/udvidelse/ændring overholde planlægningsmæssige bestemmelser for området, hvor etableringen eller ændringen sker.

Du skal som hovedregel ikke anmelde en § 42-virksomhed til miljømyndigheden, før den starter.

Nogle af disse virksomheder er omfattet af regler om regelmæssigt miljøtilsyn, idet de er optaget på bilag 1 i Brugebetalingsbekendtgørelsen. Kommunen fører også tilsyn med de øvrige § 42-virksomheder. Det drejer sig hovedsageligt om engros-, handels- og lagervirksomheder samt restaurationer. Disse virksomheder besøges ikke ud fra et fastlagt interval, men ud fra en miljømæssig vurdering af de enkelte virksomheder og i forbindelse med klagesager, rådgivning om affaldssortering eller pludseligt opståede forureninger.

Hvis du er i tvivl, om din virksomhed er en § 42-virksomhed, så kontakt Odder Kommune, Miljø.

Spildevand
Hvis virksomhedens aktiviteter afleder spildevand, skal der søges spildevandstilladelse.

Affald
Alle virksomheder, der producerer eller opbevarer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår gener eller forurening af luft, vand, jord.

De kommunale regulativer for erhvervsaffald og farligt affald beskriver, hvordan virksomheden håndterer, opbevarer og bortskaffer sit affald korrekt.

Miljøgener
Hvis en § 42-virksomhed forurener omgivelserne eller generer naboerne, kan kommunen pålægge virksomheden at forbedre forholdene.