To dannebrogs flag

Grundlovsceremoni får ny dato

03. april 2020

Den første grundlovsceremoni i Odder kommune skulle efter planen have været afholdt torsdag d. 21. april.
I starten af marts meddelte Udlændinge- og Integrationsministeriet dog, at ceremonierne muligvis ville blive udsat til et senere tidspunkt grundet anbefalinger fra sundhedsmyndighederne vedr. coronasmitte. Ministeriet har nu bedt de kommuner, som endnu ikke har afholdt grundlovsceremonier, om at søge om dispensation ift. senere afholdelse af ceremonien.
Odder kommune har på den baggrund ansøgt om dispensation og planlagt, at ceremonien afholdes torsdag d. 4. juni.

Grundet ændring af dato for ceremonien, er tilmeldingsfristen også fremrykket til fredag den 15. maj 2020.

Tilmelding

Du tilmelder dig ceremonien ved at sende en mail til borgerservice@odder.dk med angivelse af:

  • Dit fulde navn
  • Fødselsdato
  • Hvor mange gæster du ønsker at medbringe (max. 3)

I emnefeltet bedes du skrive 'Grundlovsceremoni'.

Du skal medbringe:

  • "Blanket til afgivelse af erklæring", som du har modtaget fra Udlændinge- og Integrationsministeriet Blanketten skal først underskrives til selve ceremonien.
  • Gyldig billedlegitimation.

Gyldig legitimation er:

  • Opholdskort, Fremmedpas, Konventionspas eller kørekort udstedt af offentlig dansk myndighed,
  • Pas, identitetskort eller kørekort udstedt af offentlig myndighed i et andet EU/EØS land eller Schweiz
  • Pas, udstedt af en offentlig myndighed i andre lande end de nævnte er gyldig legitimation, hvis der er sat en opholdssticker i fra et EU/EØS land eller Schweiz

Du kan læse mere om Grundlovsceremoni for nye danske statsborgere på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.