Ny børnegruppe for skyggebørn

24-11-2022

Start af en gruppe for børn som har søskende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Det kan være svært for børn at have søskende med udfordringer.

Nogen kalder disse børn for skyggebørn, fordi de lever i skyggen af en søskende, som er syg eller på anden måde 'fylder' i familien.

Det er vigtigt for skyggebørn at vide, at de ikke er alene - at der er flere derude, som har det ligesom dem. Og at det kan hjælpe at snakke med andre børn om det svære - og måske få gode idéer med hjem til at løse en konflikt.

Derfor starter vi snart en gruppe for børn, som har søskende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Start af gruppe

Forventet opstart er januar 2023.

Tilmelding

Kontakt Frivilligcenter Odder på 3084 3480 eller post@frivilligcenter-odder.dk