Borgerforslag: Kommunal sauna i Hou

22-01-2024

Afgiv din stemme på dette forslag: Kommunal sauna i Hou.

Odder Kommune, midt i landet tæt på vandet. En bæredygtig fremtid, hvor samspillet mellem mennesker og natur skaber gensidig værdi.

Odder Kommune vil gerne tiltrække både tilflyttere og turister.

Sauna og vinterbadning er oppe i tiden, styrker immunforsvaret og forebygger diabetes 2 og styrker hjertet.

Vi er en kommune med massere af vandkant og hav i god kvalitet - vi er MANGE, rigtig mange som gerne vil nyde godt at de gode ting ved vinterbadning, mødes på tværs af generationer, skabe fællesskaber og dyrke den fantastiske natur som vi er så priviligerede at bo tæt op ad.

Mit forslag er derfor; at etablere en kommunal sauna i Hou, kommunes næst største by, en by i udvikling, en by som rummer det hele. - på nuværende tidspunkt har vi en vinterbadeklub som kan rumme ca. 40 medlemmer - men ventelisten er LANG, ligesom i de andre vinterbadeklubber langs vores kyst.
Derfor mener jeg, at kommunen bør investere i en sauna/vinterbadeklub som kan rumme os alle sammen. En sauna/vinterbadeklub som både er et kæmpe aktiv for byens beboere, men også en ting som kan tiltrække turister/gæster til vores lille udkants perle - endnu en gevinst for Odder Kommune.

Der er en stor tilflytnings strategi i Odder Kommune, lad os være visionære og bygge en sauna som kan rumme os alle.

Sauna - er den moderne tids forsamlingshus - ligesom det har været det i Finland i mange år. Derfor vil det være en enorm styrke for vores lokalsamfund.

Forslag fra Linda Quist