Fortæl om din udsendelse på Flagdagen

04-06-2024

Vi søger foredragsholdere, der har lyst til at fortælle om deres udsendelser på Flagdagen den 5. september.

Helikopter bag krigsskib

Den nationale Flagdag den 5. september for Danmarks udsendte er blevet en fast tradition i Odder Kommune. Her udtrykker vi vores taknemmelighed og anerkendelse for de mænd og kvinder, der har været udsendt i Danmarks tjeneste.

Sidste år blev der ifm. Flagdagen afholdt to spændende foredrag, hvor to tidligere udsendte delte deres oplevelser fra udsendelsen.

Oplæg i Odder Kirke

Det vil vi gerne gentage i år i Odder Kirkecenter den 5. september. Vi vil derfor høre om du kunne være interesseret i at holde ca. en times oplæg om netop din udsendelse.

Vi hører gerne fra både soldater, politifolk, beredskabsfolk, sundhedspersonale og andre der har været udsendt.

Kunne det være noget for dig?

Så tag fat i Rune Gaston Borggren på e-mail runegaston@hotmail.com eller mobil 23252392. Det kan også bare være til en uformel snak om det.

Seneste frist for at melde ind er den 23. juni.

Fra Flagdag 2023
Læs evt. nyhed fra Flagdagen 2023