Dagen bød på inspirerende oplæg om et sundt seniorliv samt naturens positive indflydelse på både mental og fysisk trivsel.
Deltagerne havde også mulighed for at afprøve en række sjove aktiviteter, hvor både krop og sind blev udfordret. Dagen sluttede med en hyggelig fællesspisning.
Lokale foreninger bidrog med inspiration til aktive fællesskaber i lokalområdet. Alle kunne være med uanset niveau.
"Aktiv med Gigt-dag" er et samarbejde mellem Gigtforeningen, DGI Østjylland, lokale foreninger og Odder Kommune. Det indgår i projektet ”Sunde seniorer med gigt”.
Som en del af dette projekt er der i Odder Kommune oprettet tre frivillige træningstilbud for seniorer med gigt: cykelhold, gå-grupper og SMART-træning, der kombinerer sjov fysisk aktivitet med hjernetræning i naturen.
Læs mere og tilmeld dig her:
Cykelhold
Gå-gruppe
SMART-træning
Disse arrangementer er en del af Odder Kommunes ambition om at skabe glæde ved bevægelse og styrke fællesskabet i tæt samarbejde med foreninger og frivillige.
Flere billeder fra dagen