Frivilligmøde 2025: Informations- og inspirationsmøde

10-01-2025

Vil din forening, fællesskab eller institution være med til at lave aktiviteter til Frivilligmødet 2025?
Kom til informations- og inspirationsmøde tirsdag den 28. januar kl. 17-18.30


Banner for Frivilligmødet 2025

Frivilligmødet 2025 foregår fra søndag den 24. august - fredag den 29. august.

Alle er velkomne til at være med i programmet og lave åbne aktiviteter i forbindelse med Frivilligmødet 2025. 

Vil du høre mere om, hvordan I kan være med, eller har lyst til at snakke med andre om ideer?

Så kom med til mødet, der foregår i Kulturkøkkenet i VitaPark, hvor der vil være en introduktion til rammerne for Frivilligmødet 2025 og herefter cafedrøftelser og det videre forløb efter mødet.

Tilmelding 

Tilmeld dig ved at sende en mail til malene.lykke@odder.dk senest den 21. januar.

Programmet for ugen bliver løbende offentliggjort og opdateret på Odder.dk, så hold øje.

Det bliver en uge fyldt med fællesskab, inspiration og anerkendelse af alle jer, der gør en forskel.

Vi glæder os til at fejre frivilligheden i hele kommunen fra den 24. til 29. august 2025.