Cykeltur med tarteletter hittede

Cyklen og de gode ben var fundet frem, da der i sidste weekend var Tour de Tartelet I Odder Kommune. 27 var med på turen til Alrø.

Det skete som en del af åbningen af Kulturringen. Kulturringen er en cykelrute på 450 km km som kommunerne i Østjylland har lavet sammen med DGI og Aarhus 2017.

Kulturringen kan cykles som en sammenhængende og spændende rejse gennem det østjyske landskab, eller den kan deles op i mindre ture.

Som en del af åbningen var der i Odder Kommune en guidet tur med titlen ” Tour de Tartelet”. Turen gik fra Hundslund Hallen til Alrø - hvor der blev spist tarteletter - og tilbage igen.

Se billeder fra turen her

Læs mere om Kulturringen på www.kulturringen.dk

Se billeder fra åbningen i Aarhus, hvor formanden for børn, unge og kulturudvalget i Odder Kommune, Anne Bonefeld (V), klippede snoren.